Sundhed er blevet en almindelig kategori af personalegoder. Et fitnesskort, en aktivitetsmåler, et forløb med en kostvejleder. Intentionen er god, og modtagelsen er blandet.
En gave kan indeholde en vurdering
Får man udstyr til at måle sin aktivitet af sin arbejdsgiver, ligger der en antydning af at der er noget at måle. De fleste hører det, også når det ikke er ment sådan.
Og de bliver brugt af dem der allerede træner
Fitnesskortet bliver hentet af den der i forvejen har et medlemskab. Den gruppe ordningen var tænkt til, melder sig ikke. Det er det mest konsistente mønster på området.
Data er den anden indvending
Aktivitetsmålere fra arbejdsgiveren rejser spørgsmålet om hvem der kan se hvad. Selv når svaret er ingen, er spørgsmålet nok til at folk lader være.
Frit valg fjerner problemet
Samme beløb, og lad modtageren bestemme om det bliver en træningstime, et par sko eller noget helt andet. Det er også derfor bæredygtige firmajulegaver ofte er formuleret som en ramme frem for en bestemt vare.
Det virksomheder faktisk kan gøre for helbredet
Hæve-sænkeborde der virker, mødefri frokostpause, og en kultur hvor man ikke svarer på mails klokken 22. Det koster mere end et fitnesskort og virker.